Rådgivning omkring erstatning efter trafikulykker

Hvis du er kommet til skade i en trafikulykke, vil du ofte have krav på erstatning. Det er vigtigt, at du indsamler den rette dokumentation og fremlægger dit krav korrekt. Vi anbefaler derfor, at du kontakter en erfaren erstatningsadvokat, når du er kommet til skade i forbindelse med en trafikulykke.

Overordnet om trafikulykker

Der ydes næsten altid fuld erstatning for personskade i færdselssager.

Hvis du er kommet til skade i en trafikulykke som involverer en bil, en motorcykel eller en knallert, vil du næsten altid have krav på erstatning – også selvom ulykken er helt eller delvist din egen skyld.

I trafikulykker, der ikke involverer et motorkøretøj, afgøres spørgsmålet om ret til erstatning ud fra en vurdering af, hvem der måtte være skyld i ulykken.

Der ydes så godt som altid fuld erstatning for personskade i færdselssager involverende motorkøretøjer. Kun i de tilfælde, hvor den skadelidte har udvist særligt kvalificeret grov uagtsomhed, kan der blive tale om, at erstatningen nedsættes med typisk 1/3. Helt undtagelsesvist kan erstatningen bortfalde.

Vi anbefaler, at du hurtigst muligt efter uheldet kontakter en erfaren erstatningsadvokat, så du kan få vurderet din situation og sat de nødvendige tiltag i gang. Derudover henviser vi til de informationer og anbefalinger, som du finder her på siden.

Læs mere om

Erstatning ved trafikulykker

Du har typisk krav på erstatning efter en trafikulykke når:

Få en sagsvurdering

Beskriv din situation og lad vores erfarne advokat give dig en vurdering af dine muligheder, uden det koster dig noget.

Typisk sagsforløb ved trafikulykker

Personskade, der forvoldes af motorkøretøjer (biler, motorcykler, knallerter etc.) f.eks. ved sammenstød, erstattes som altovervejende hovedregel fuldt ud – uanset egen skyld. Det er kun, hvis den skadelidte har udvist kvalificeret grov egen skyld, at nedsættelse og eventuelt bortfald af erstatningen kan komme på tale.

Hvis modparten kræver nedsættelse af ansvaret, har vi mangeårig erfaring med alligevel at gennemføre krav om fuld erstatning ved domstolene.

Sagsforløbet vil typisk se således ud:

  • Aftale om bistand og klar aftale om honorar
  • Indsamling af dokumentation mhp. identifikation af modpart og fremsættelse af erstatningskrav
  • Løbende forhandling med modpartens forsikring
  • Udbetaling af erstatning og vejledning om kreditorbeskyttelse

Derudover henviser vi til vores generelle information om sagsforløbet ved erstatningsretslige sager.

Kompensation ved trafikulykker

Erstatningssystemet for trafikulykker er kort sagt opbygget således, at der er midlertidige og varige erstatningsposter, der skal dække de midlertidige og varige tab.

Midlertidige poster:

  • Godtgørelse for svie og smerte
  • Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste
  • Erstatning for behandlingsudgifter og andet tab


Varige poster:

  • Godtgørelse for varigt mén
  • Erhvervsevnetabserstatning
  • Erstatning for varige behandlingsudgifter

Hvis en forsørger afgår ved døden grundet følgerne efter en skade, ydes forsørgertabserstatning og begravelsesomkostninger til de efterladte. Under helt særlige omstændigheder skal der betales godtgørelse for tort.

Godtgørelse for svie og smerte

Godtgørelsen tilsigter at kompensere for den smerte og ulempe, skadelidte er udsat for i sygeperioden. Der er tale om en standardgodtgørelse, hvor alle behandles ens uanset alder og køn.

Godtgørelsen udgør kr. 185,00 pr. sygedag (2014-tal) og kan kræves, indtil det varige mén kan fastsættes. Der betales maksimalt kr. 71.500,00 (2014-tal).

Tabt arbejdsfortjeneste

Erstatningsposten tilsigter at dække det midlertidige indtægtstab, der kan opstå efter en ulykke.

Indtægtstabet dækkes, indtil skadelidte kan begynde at arbejde igen. Hvis man på grund af ulykkens følger må formode, at skadelidte vil lide et varigt indtægtstab, ydes erstatning indtil det tidspunkt, hvor det er muligt, midlertidigt eller endeligt, at skønne over skadelidte erhvervsevne. Forsikringsselskabet kan i disse tilfælde kun stoppe udbetalingen af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, såfremt der ydes erstatning for erhvervsevnetab (eventuelt i form af et á conto beløb).

Det er kun “nettotabet”, der kan kræves dækket, dvs. at man i beregningen af tabet fratrækker sygedagpenge, løn under sygdom og lignende.

Helbredelsesudgifter og andet tab

Erstatningsposten dækker rimelige og nødvendige udgifter til skadelidtes helbredelse, eksempelvis behandlingsudgifter og transportudgifter i forbindelse hermed.

Bortset fra nærtståendes transportomkostninger til sygebesøg, der efter praksis i et vist omfang kan kræves dækket, er det efter dansk ret som udgangspunkt kun skadelidtes egne direkte tab, der dækkes.

Retspraksis er ganske restriktiv, og man kan som udgangspunkt kun forvente at få dækket tilskudsberettigede behandlingsformer i en begrænset tidsperiode og helt nødvendige hjælpemidler, der ikke er betalt fra anden side, f.eks. af det offentlige.

Varigt mén

Godtgørelsen tilsigter at kompensere for de varige helbredsmæssige gener og ulemper efter en ulykke. Méngraden fastsættes på baggrund af arbejdsskadestyrelsens méntabel, der er ens for alle uanset alder, køn og beskæftigelse.

Méngraden fastsættes på baggrund af sagens lægelige akter, særligt de indhentede speciallægeerklæringer. Hver méngrad begrunder en godtgørelse på kr. 8.175,00 (2014-tal), forudsat méngraden er mindst 5%.

Der kan i helt særlige tilfælde fastsættes en méngrad på 120%. Godtgørelsen nedsættes med 1% for hvert år, skadelidte er ældre end 40 år ved skadens indtræden, og med yderligere en forhøjelse ved skadelidtes fyldte 60. år.

Erhvervsevnetabserstatningen

Erstatningen tilsigter at dække det varige indtægtstab, når skadelidte på grund af ulykken varigt ikke længere er i stand til at oppebære samme indtægt som før skaden.

Der er tale om en økonomisk vurdering, hvilket særligt betyder, at méngraden som udgangspunkt er uden betydning for fastsættelsen af erhvervsevnetabet. Ved bedømmelsen af erhvervsevnetabet tages hensyn til skadelidtes rimelige muligheder for at skaffe sig indtægt, henset til den pågældendes evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling, genoptræning og lignende.

Hvis skadelidte eksempelvis efter omskoling til andet erhverv må forventes at kunne tjene som før ulykken, har skadelidte ikke lidt noget erhvervsevnetab. Til gengæld betales typisk tabt arbejdsfortjeneste i omskolingsperioden.

Først fastsættes en erhvervsevnetabsprocent, der skal afspejle de varige indtægtstab i procent. Kun tab på 15% og derover udløser en erstatning.

Erhvervsevnetabserstatningen beregnes herefter på baggrund af skadelidtes indtægter i året forud for ulykken. Såfremt denne årsløn ikke afspejler værdien af skadelidtes erhvervsevne på skadestidspunktet, kan årslønnen fastsættes efter et skøn.

Årslønnen reguleres herefter op til opgørelsestidspunktet og ganges med faktor 10 og med erhvervsevnetabsprocenten. Erstatningen nedsættes, hvis skadelidte på skadestidspunktet var ældre end 29 år. Erhvervsevnetabserstatningen kan maksimalt udgøre kr. 8.584.000,00 (2014-tal).

Fremtidige helbredelsesudgifter og fremtidigt andet tab

Såfremt det kan godtgøres, at skadelidte som følge af ulykken har et fremtidigt behov for eksempelvis behandlinger, dækkes de fremtidige udgifter med et engangsbeløb.

Beløbet beregnes på baggrund af den forventede årlige udgift, der ganges med faktor 10. Beløbet reduceres, hvis skadelidte ved skadens indtræden er ældre end 39 år. Praksis er meget restriktiv.

Vores anbefalinger ved trafikulykker

Det er vigtigt, at du har dokumentationen i orden, hvis du har været involveret i en trafikulykke. Hvis sagen ikke undersøges af politiet, er det vigtigt, at du selv sikrer beviserne i form af f.eks. fotos af skaderne på køretøjerne og af ulykkesstedet, ligesom du bør sikre navne og kontaktdata på både modpart og vidner.

Du bør hurtigst muligt søge læge, og sørge for, at dine gener efter ulykken bliver journalført. Ellers risikerer du, at det senere bliver svært at bevise, at generne skyldes ulykken. Hvis du har været på skadestuen i forbindelse med uheldet, vil din skade være journalført der, men det er vigtigt at sikre sig, at alle gener registreres.

Herudover bør man løbende sørge for, at samtlige helbredsgener dokumenteres, så der ikke opstår længevarende “huller” i klagebeskrivelsen.

Du bør endvidere sikre dig dokumentation for afholdte udgifter og gemme ansættelsesbeviser, lønsedler og f.eks. dagpengespecifikationer til brug for dokumentation af dine erstatningskrav. Generelt er det altid bedst at sikre sig dokumentationen så tidligt som muligt, da den kan være vanskeligt at fremskaffe senere.

Derudover anbefaler vi dig at læse vores generelle anbefalinger i erstatningssager og kontakte os hurtigst muligt efter uheldet, så vi så tidligt som muligt kan give dig den rette rådgivning og hjælpe dig sikkert igennem sagsforløbet.