Generelt om kompensation

Kompensationen afhænger af din konkrete situation, herunder sagstypen. I de fleste personskadesager udmåles erstatningen efter Erstatningsansvarsloven. På visse områder gælder særlige udmålingsregler. Dette gælder for arbejdsskader og forsikringssager.

Erstatningsansvarslovens system er kort sagt opbygget således, at der er midlertidige og varige erstatningsposter.

Midlertidige poster:

  • Godtgørelse for svie og smerte
  • Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste
  • Erstatning for behandlingsudgifter og andet tab

Varige poster:

  • Godtgørelse for varigt mén
  • Erhvervsevnetabserstatning
  • Erstatning for varige behandlingsudgifter

Under helt særlige omstændigheder ydes der godtgørelse for tort.

Godtgørelse for svie og smerte

Godtgørelsen tilsigter at kompensere for den smerte og ulempe, skadelidte er udsat for i sygeperioden. Der er tale om en standardgodtgørelse, hvor alle behandles ens uanset alder og køn.

Godtgørelsen udgør kr. 185,00 pr. sygedag (2014-tal) og kan kræves, indtil det varige mén kan fastsættes. Der betales maksimalt kr. 71.500,00 (2014-tal).

Tabt arbejdsfortjeneste

Erstatningsposten tilsigter at dække det midlertidige indtægtstab, der kan opstå efter en ulykke.

Indtægtstabet dækkes, indtil skadelidte kan begynde at arbejde igen. Hvis man på grund af ulykkens følger må formode, at skadelidte vil lide et varigt indtægtstab, ydes erstatning indtil det tidspunkt, hvor det er muligt, midlertidigt eller endeligt, at skønne over skadelidtes erhvervsevnetab. Forsikringsselskabet kan i disse tilfælde kun stoppe udbetalingen af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, såfremt der ydes erstatning for erhvervsevnetab (eventuelt i form af et á conto beløb).

Det er kun “nettotabet”, der kan kræves dækket, dvs. at man i beregningen af tabet fratrækker sygedagpenge, løn under sygdom og lignende.

Helbredelsesudgifter og andet tab

Erstatningsposten dækker rimelige og nødvendige udgifter til skadelidtes helbredelse, eksempelvis medicinudgifter, behandlingsudgifter og transportudgifter.

Bortset fra nærtståendes transportomkostninger til sygebesøg, der efter praksis i et vist omfang kan kræves dækket, er det efter dansk ret som udgangspunkt kun skadelidtes egne direkte tab, der dækkes.

Retspraksis er ganske restriktiv. Man kan som udgangspunkt kun forvente at få dækket tilskudsberettigede behandlingsformer i en begrænset tidsperiode og helt nødvendige hjælpemidler. Udgifterne erstattes kun af skadevolderen, hvis de ikke kan blive dækket via det offentlige eller fra ens egne private forsikringer.

Varigt mén

Godtgørelsen tilsigter at kompensere for de varige helbredsmæssige gener og ulemper efter en ulykke. Méngraden fastsættes på baggrund af arbejdsskadestyrelsens méntabel, der er ens for alle uanset alder, køn og beskæftigelse.

Méngraden fastsættes på baggrund af sagens lægelige akter, særligt de indhentede speciallægeerklæringer. Hver méngrad begrunder en godtgørelse på kr. 8.175,00 (2014-tal), forudsat méngraden er mindst 5 %.

Der kan i helt særlige tilfælde fastsættes en méngrad på 120%. Godtgørelsen nedsættes med 1% for hvert år, skadelidte er ældre end 40 år ved skadens indtræden og med yderligere en forhøjelse ved skadelidtes fyldte 60. år. Godtgørelsen nedsættes dog ikke yderligere efter det fyldte 69. år.

Erhvervsevnetabserstatningen

Erstatningen tilsigter at dække det varige indtægtstab, når skadelidte på grund af ulykken varigt ikke længere er i stand til at oppebære samme indtægt som før skaden.

Der er tale om en økonomisk vurdering, hvilket betyder, at méngraden som udgangspunkt er uden betydning for fastsættelsen af erhvervsevnetabet. Ved bedømmelsen af erhvervsevnetabet tages hensyn til skadelidtes rimelige muligheder for at skaffe sig indtægt, henset til den pågældendes evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling, genoptræning og lignende.

Hvis skadelidte eksempelvis efter omskoling til andet erhverv må forventes at kunne tjene det samme som før ulykken, har man ikke lidt et erhvervsevnetab. Til gengæld betales typisk tabt arbejdsfortjeneste for det midlertidige tab under omskolingsperioden.

Først fastsættes en erhvervsevnetabsprocent der skal afspejle den varige indtægtsnedgang i procent. Kun tab på 15% og derover udløser en erstatning. Endvidere fastsættes skadelidtes årsløn i året forud for ulykken. Såfremt denne årsløn ikke afspejler værdien af skadelidtes arbejdskraft på skadestidspunktet, kan årslønnen fastsættes efter et skøn. Årslønnen indekseres til opgørelsestidspunktet.

Erstatningen beregnes som: Erhvervsevnetabsprocent x årsløn x faktor 10.

Erhvervsevnetabserstatningen beregnes herefter på baggrund af skadelidtes indtægter i året forud for ulykken. Såfremt denne årsløn ikke afspejler værdien af skadelidtes erhvervsevne på skadestidspunktet, kan årslønnen fastsættes efter et skøn. Årslønnen reguleres herefter op til opgørelsestidspunktet og ganges med faktor 10 og med erhvervsevnetabsprocenten. Erstatningen nedsættes, hvis skadelidte på skadestidspunktet var ældre end 29 år. Erstatningen nedsættes dog ikke yderligere efter det fyldte 69. år. Erhvervsevnetabserstatningen kan maksimalt udgøre kr. 8.584.000,00 (2014-tal).

Fremtidige helbredelsesudgifter og fremtidigt andet tab

Såfremt det kan godtgøres, at skadelidte som følge af ulykken har et fremtidigt – eventuelt et varigt – behov for eksempelvis behandlinger eller medicin, dækkes de fremtidige udgifter med et engangsbeløb.

Beløbet beregnes på baggrund af den forventede årlige udgift, der ganges med faktor 10. Beløbet reduceres, hvis skadelidte ved skadens indtræden er ældre end 39 år. Praksis er meget restriktiv.