Professionel rådgivning fra erfaren erstatningsadvokat

Som skadelidt i en erstatningssag står du typisk overfor en professionel modpart og med mange andre ting at tænke på. Vi har specialiseret os i netop erstatningssager, og vi hjælper dig sikkert igennem forløbet, så du får den erstatning, du har krav på.

Overordnet om erstatningssager

Hvis du kommer til skade, er det vigtigt at få afklaret, om du har ret til erstatning. Der er mulighed for erstatning ved mange af hverdagens skader og ulykker. Det er en fordel at lade en professionel erstatningsadvokat se på sagen.

Hvis du er i tvivl om, hvad du har krav på, bør du søge professionel hjælp. Det kan nemlig være både dyrt og tidskrævende at vælge de forkerte løsninger, og du kan altid få en vurdering af din situation hos os.

Vi anbefaler derfor, at du kontakter os direkte pr. telefon eller via nedenstående formular. Desuden henviser vi til vores generelle anbefalinger samt mere udførlige beskrivelser af en række af de største sagsområder, vi arbejder med.

Læs mere om

Professionel rådgivning fra erfarne erstatningsadvokater i erstatningssager

Kommer du eksempelvis til skade ved:

Få en sagsvurdering

Beskriv din situation og lad vores erfarne advokat give dig en vurdering af dine muligheder, uden det koster dig noget.

Typisk sagsforløb ved erstatningssager

Sagsforløbet afhænger af sagstypen. Du kan læse nærmere om sagsforløbet i vores forskellige sagsområder her:

Generelt anbefaler vi, at du som det første rådfører dig med os. Desuden bør du læse vores anbefalinger, som bl.a. beskriver den bevissikring, du selv kan foretage. Hvis vi aftaler at indlede et samarbejde, vil forløbet typisk skride frem således:

  1. Overordnet vurdering af sag og vejledning om bl.a. bevissikring
  2. Klar aftale om beregning af honorar
  3. Gennemgang af sagens akter og øvrig dokumentation
  4. Evt. indhentelse af yderligere dokumentation, f.eks. ved speciallæge
  5. Løbende forhandling med modparten
  6. Indgåelse af forlig eller sagsanlæg
  7. Udbetaling af erstatning, herunder rådgivning om kreditorbeskyttelse

Mange sager kan afsluttes uden en retssag. På baggrund af vores erfaring er vi gode til at vurdere mulighederne for et godt forlig.

I mange tilfælde kan det vise sig nødvendigt, at sagen indbringes for domstolene. I disse tilfælde bistår vi dig hele vejen. Vi vil forud for retssagen informere dig grundigt om, hvordan du skal forholde dig, og hvorledes du skal bidrage.

Kompensation ved erstatningssager

Kompensationen afhænger af din konkrete situation, herunder sagstypen. I de fleste personskadesager udmåles erstatningen efter Erstatningsansvarsloven. På visse områder gælder særlige udmålingsregler. Dette gælder for arbejdsskader og forsikringssager.

Erstatningsansvarslovens system er kort sagt opbygget således, at der er midlertidige og varige erstatningsposter.

Midlertidige poster:

  • Godtgørelse for svie og smerte
  • Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste
  • Erstatning for behandlingsudgifter og andet tab

Varige poster:

  • Godtgørelse for varigt mén
  • Erhvervsevnetabserstatning
  • Erstatning for varige behandlingsudgifter

Under helt særlige omstændigheder ydes der godtgørelse for tort.

Godtgørelse for svie og smerte

Godtgørelsen tilsigter at kompensere for den smerte og ulempe, skadelidte er udsat for i sygeperioden. Der er tale om en standardgodtgørelse, hvor alle behandles ens uanset alder og køn.

Godtgørelsen udgør kr. 185,00 pr. sygedag (2014-tal) og kan kræves, indtil det varige mén kan fastsættes. Der betales maksimalt kr. 71.500,00 (2014-tal).

Tabt arbejdsfortjeneste

Erstatningsposten tilsigter at dække det midlertidige indtægtstab, der kan opstå efter en ulykke.

Indtægtstabet dækkes, indtil skadelidte kan begynde at arbejde igen. Hvis man på grund af ulykkens følger må formode, at skadelidte vil lide et varigt indtægtstab, ydes erstatning indtil det tidspunkt, hvor det er muligt, midlertidigt eller endeligt, at skønne over skadelidtes erhvervsevnetab. Forsikringsselskabet kan i disse tilfælde kun stoppe udbetalingen af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, såfremt der ydes erstatning for erhvervsevnetab (eventuelt i form af et á conto beløb).

Det er kun “nettotabet”, der kan kræves dækket, dvs. at man i beregningen af tabet fratrækker sygedagpenge, løn under sygdom og lignende.

Helbredelsesudgifter og andet tab

Erstatningsposten dækker rimelige og nødvendige udgifter til skadelidtes helbredelse, eksempelvis medicinudgifter, behandlingsudgifter og transportudgifter.

Bortset fra nærtståendes transportomkostninger til sygebesøg, der efter praksis i et vist omfang kan kræves dækket, er det efter dansk ret som udgangspunkt kun skadelidtes egne direkte tab, der dækkes.

Retspraksis er ganske restriktiv. Man kan som udgangspunkt kun forvente at få dækket tilskudsberettigede behandlingsformer i en begrænset tidsperiode og helt nødvendige hjælpemidler. Udgifterne erstattes kun af skadevolderen, hvis de ikke kan blive dækket via det offentlige eller fra ens egne private forsikringer.

Varigt mén

Godtgørelsen tilsigter at kompensere for de varige helbredsmæssige gener og ulemper efter en ulykke. Méngraden fastsættes på baggrund af arbejdsskadestyrelsens méntabel, der er ens for alle uanset alder, køn og beskæftigelse.

Méngraden fastsættes på baggrund af sagens lægelige akter, særligt de indhentede speciallægeerklæringer. Hver méngrad begrunder en godtgørelse på kr. 8.175,00 (2014-tal), forudsat méngraden er mindst 5 %.

Der kan i helt særlige tilfælde fastsættes en méngrad på 120%. Godtgørelsen nedsættes med 1% for hvert år, skadelidte er ældre end 40 år ved skadens indtræden og med yderligere en forhøjelse ved skadelidtes fyldte 60. år. Godtgørelsen nedsættes dog ikke yderligere efter det fyldte 69. år.

Erhvervsevnetabserstatningen

Erstatningen tilsigter at dække det varige indtægtstab, når skadelidte på grund af ulykken varigt ikke længere er i stand til at oppebære samme indtægt som før skaden.

Der er tale om en økonomisk vurdering, hvilket betyder, at méngraden som udgangspunkt er uden betydning for fastsættelsen af erhvervsevnetabet. Ved bedømmelsen af erhvervsevnetabet tages hensyn til skadelidtes rimelige muligheder for at skaffe sig indtægt, henset til den pågældendes evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling, genoptræning og lignende.

Hvis skadelidte eksempelvis efter omskoling til andet erhverv må forventes at kunne tjene det samme som før ulykken, har man ikke lidt et erhvervsevnetab. Til gengæld betales typisk tabt arbejdsfortjeneste for det midlertidige tab under omskolingsperioden.

Først fastsættes en erhvervsevnetabsprocent der skal afspejle den varige indtægtsnedgang i procent. Kun tab på 15% og derover udløser en erstatning. Endvidere fastsættes skadelidtes årsløn i året forud for ulykken. Såfremt denne årsløn ikke afspejler værdien af skadelidtes arbejdskraft på skadestidspunktet, kan årslønnen fastsættes efter et skøn. Årslønnen indekseres til opgørelsestidspunktet.

Erstatningen beregnes som: Erhvervsevnetabsprocent x årsløn x faktor 10.

Erhvervsevnetabserstatningen beregnes herefter på baggrund af skadelidtes indtægter i året forud for ulykken. Såfremt denne årsløn ikke afspejler værdien af skadelidtes erhvervsevne på skadestidspunktet, kan årslønnen fastsættes efter et skøn. Årslønnen reguleres herefter op til opgørelsestidspunktet og ganges med faktor 10 og med erhvervsevnetabsprocenten. Erstatningen nedsættes, hvis skadelidte på skadestidspunktet var ældre end 29 år. Erstatningen nedsættes dog ikke yderligere efter det fyldte 69. år. Erhvervsevnetabserstatningen kan maksimalt udgøre kr. 8.584.000,00 (2014-tal).

Fremtidige helbredelsesudgifter og fremtidigt andet tab

Såfremt det kan godtgøres, at skadelidte som følge af ulykken har et fremtidigt – eventuelt et varigt – behov for eksempelvis behandlinger eller medicin, dækkes de fremtidige udgifter med et engangsbeløb.

Beløbet beregnes på baggrund af den forventede årlige udgift, der ganges med faktor 10. Beløbet reduceres, hvis skadelidte ved skadens indtræden er ældre end 39 år. Praksis er meget restriktiv.

Vores anbefalinger ved erstatningssager

I dette afsnit finder du vores generelle anbefalinger, som du bør være opmærksom på, hvis du er kommet til skade. Mere specifikke anbefalinger er anført under de enkelte sagsområder:

Overordnet anbefaler vi, at du altid rådfører dig med en erfaren erstatningsadvokat, så tidligt som muligt. Der er ofte meget på spil i erstatningssager, og modparten er typisk et professionelt forsikringsselskab. Derfor har du brug for en professionel rådgiver, som kan hjælpe dig sikkert gennem sagsforløbet. Vi har følgende råd til, hvad du selv kan gøre, når du har været involveret i en ulykke.

Bevissikring

Hvis sagen ikke undersøges af politiet, er det vigtigt, at du selv sikrer beviserne i form af f.eks. fotos af skaderne på køretøjer og af ulykkesstedet, ligesom du bør sikre navne og kontaktdata på både modpart og vidner.

Det er vigtigt, at din skade og dine gener bliver dokumenteret så tidligt som muligt ved, at din læge fører disse til journal. Ved alvorlige ulykker sikres bevis for skaden typisk på skadestuen og ved hospitalsindlæggelse. Hvis man ikke søger skadestue, bør man orientere egen læge, så generne føres til journal så tidligt som muligt. Hvis generne ikke er registreret tidligt, kan det være svært at bevise, de er forårsaget af skaden, og dermed risikerer man en afvisning af erstatningskravet.

Indtægtstab

Lider du indtægtstab, bør du hurtigst muligt fremskaffe dokumentation for tabet i form af arbejdsgivererklæring, lønsedler, sygedagpengespecifikationer mm. Jo hurtigere dokumentationen fremlægges, desto hurtigere dækkes tabet.

Ved tab af erhvervsevne bør du så tidligt som muligt sikre dig dokumentation for dine indtægtsforhold i mindst 1 år – og gerne 2-3 år – før ulykken. Dokumentationen kan være svær at fremskaffe sent i forløbet, når sagen løber over flere år.

Helbredelsesudgifter

Det er vigtigt at opbevare kvitteringer for behandlinger, transport i forbindelse hermed, medicin, hjælpemidler eller lignende. Hvis der ikke foreligger kvitteringer, bør du holde styr på, hvilke udlæg du har haft, samt hvilke afstande, der er tilbagelagt til de forskellige undersøgelser og behandlinger.

Private forsikringer

Mange mennesker er dækket af flere forsikringer, end de selv tror. Undersøg derfor altid grundigt, om du er dækket af ulykkesforsikringer, erhvervsevnetabsforsikringer eller lignende. Du kan f.eks. være dækket af forsikringer via din fagforening, pensionskasse eller bank. Mange banker opfordrer f.eks. til forsikringstegning, når du ydes større lån.

Anmeld altid ulykken til forsikringsselskabet så hurtigt som muligt.